
Hvem er de involverede parter, og hvem repræsenterer mig?
Et overblik over, hvad der findes af parter og grupper samt referater fra møder.
En række parter og grupper arbejder med Energipark Give. Vi giver dig hermed et overblik over, hvad der findes af parter og grupper. Under hver gruppe finder du eventuelle referater fra møder om Energipark Give. Mangler der referat fra et møde, så kontakt os.
Tryghed, frivillighed, gennemsigtighed og åbenhed er nærdemokratiske værdier i processen om Energipark Give, som alle parter og grupper, der benytter denne side, skal efterleve så vidt som muligt.
Vejle Byråd
Vejle Byråd er øverste myndighed i forhold til at godkende Energipark Give. Der er 31 medlemmer af byrådet - valgt ved kommunalvalget den 16. november 2021.
Se alle dagsorden og referat fra byrådets seneste møde ved at trykke på denne tekst.
16. august 2023 Sag 125 Proces- og prioritetsprincipper for udbygning af vedvarende energi
8. november 2023 Sag 183 Principbeslutninger udvælgelse af områder til vindmøller
Udvalget for Teknik og Miljø
Udvalget er første instans, som behandler lokalplan og kommuneplantillæg for Energipark Give. Udvalget sender planerne videre til Økonomiudvalget med sine anbefalinger. Udvalget består af syv medlemmer fra Vejle Byråd.
Se dagsorden og referat fra udvalgets seneste møde ved at trykke på denne tekst.
Klima, Natur og Miljøudvalget
Udvalget godkender miljøvurderingen af Energipark Give bl.a. støj, påvirkning af natur m.v. Udvalget består af syv medlemmer fra Vejle Byråd.
Se dagsorden og referat fra udvalgets seneste møde ved at trykke på denne tekst.
Thyregod Vester Lokalråd
Lokalrådet er en frivillige forening, der har til formål at varetage lokalområdet Thyregod Vesters interesser. Lokalrådet er bl.a. talerør mellem lokalområdet og Vejle Kommune og formidler information og løser mindre opgaver Lokalrådet skal varetage hele lokalområdets interesser. Lokalrådet modtager årligt et driftstilskud på 10.000 kr. fra Vejle Kommune.
Se lokalrådets hjemmeside ved at trykke på denne tekst.
Give Udviklingsråd
Udviklingsrådet er en frivillige forening, der har til formål at varetage lokalområde Gives interesser. Udviklingsrådet er bl.a. talerør mellem lokalområdet og Vejle Kommune og formidler information og løser mindre opgaver Lokalrådet skal varetage hele lokalområdets interesser. Lokalrådet modtager årligt et driftstilskud på 10.000 kr. fra Vejle Kommune.
Se lokalrådets hjemmeside ved at trykke på denne tekst.
Eurowind Energy
Eurowind Energy er en dansk virksomhed, der udvikler, bygger og driver vedvarende energiparker som vind-, sol- og biogasprojekter. Virksomheden har hovedkontor i Hobro og opererer i over 15 lande i Europa og USA.
Referater af Eurowinds møder med dialoggruppen (borgergruppe der repræsenterer cirka 30 naboer)
Se Eurowind Energys hjemmeside om Energipark Give ved at trykke på denne tekst.
Dialoggruppen
Dialoggruppen er en sammenslutning af cirka 30 naboer til energiparken. Gruppen arbejder med åbne møder, hvor alle medlemmer kan deltage samt arbejdsgrupper og en styregruppe.
Energipark Give - Nej tak!
En sammenslutning af borgere, som arbejder for, at Energipark Give ikke bliver realiseret. Gruppen arrangerer bl.a. møder og underskriftsindsamling. Den informerer sin medlemmer via en lukket facebookgruppe. Vi kan derfor ikke videregive referater fra gruppens møder.

